søndag den 30. oktober 2016

Lidt har også ret. Robe skrider frem.

Om morgenen strikker jeg små projekter. Når huset er stille, hvilket jeg nyder.
Dette håndklæde er strikket af restgarn, som har ligget på hylden i mange år.
 

 
 
 
 
 
Farverne er hvid og en sart lys gul. Lidt svært at se på billederne.
 
 
 
Det skal bruges her i køkkenet.
 
 
 
 
Det går ikke særlig godt med min tunika. Jeg måtte hive det hele op igen, da den atter blev for stor for neden. Nu har jeg besluttet mig for at tage ind fra ærmegabet og nedefter, så må det da lykkes, at få færdiggjort den tunika. Forhåbentlig med et god resultat. Jeg tager tunikaen af pindene tit. Sidder der med ca 300masker, som jeg så må tage på pinden, når jeg er sikker på, at det ser rigtigt ud.
Det er surt arbejde.
 
Til gengæld skrider Robe fint frem. Her med de farver, som jeg har valgt.
 

 


søndag den 16. oktober 2016

En ommer, og Robe som trøst.

Til min store fortvivlelse har jeg lavet en eller anden graverende fejl i udtagningen på den lidt v-formet sweater jeg er ved at færdiggøre. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men idet den er v-formet på både for- og bagstykke, så ville der jo være mange masker på rundpinden. Men det viste sig så at jeg har en sweater i størrelse meget stor, fra ærmegabet og nedefter.
Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue, hvad jeg har lavet galt, idet jeg har fulgt og- og udtagninger slavisk. Talt og sat streger, talt og sat streger.
Faktum er at den er alt for stor, og jeg bliver nødt til at trævle det store arbejde op, til ærmegabet.
Øv øv.


Forneden skal den rigtig måle, altså fra hjørne til hjørne, 66cm. Min måler 88cm!!!

I min fortvivlelse måtte jeg starte på en ny model, da jeg ikke kunne bære, at jeg skal trævle det store arbejde op.

Jeg er derfor gået i gang med en cardigan, Robe, af Susie Haumann fra bogen Knitwear.
Robe strikkes i farver, som mit rimelige garnlager byder på. Tror på den nok skal blive flot.
Her en lille forsmag.



Jeg har lavet alle adventsgaver færdige til min mor, og min søster. Det er der også gået noget tid med.
Kan jo først afsløre, hvad jeg har lavet, når december går på hæld.