søndag den 19. marts 2017

Skappel lign sweater og Lev landlig kofte

Jeg begår mig efterhånden mest på instagram. Har længe ikke fået opdateret denne blog. Siden sidst har jeg fået færdiggjort 3 projekter.

Først den skappel lign genser, som er strikket af noget kapel spundet garn, jeg har købt hos Garn-udsalg, for snart længe siden. Jeg valgte at kombinere denne med en Brushed alpaka garn, fra Drops. Det fungerer godt, og jeg har fået en dejlig varm og blød sweater.



Igår blev jeg færdig med Lev landlig koften, fra Koftenboken 2. Den er blevet rigtig fin, og jeg er ret glad for resulatet.
Måtte lige tage et billede af kantbåndet der skjuler opklipningskanten. :-)

 
 
 
 
 
Jeg har også fået strikket et helt simpelt sjal til min datter. Mønsteret er grundopskriten på Haslev sjalet, som er designet af Charlotte Kaae.
 
 

tirsdag den 14. februar 2017

Pyntegrønt med mere.

Pyntegrønt, er fra Annettte Danielsens bog Knitting Fools. Jeg har strikket den i æblegrøn. Farven på disse billeder snyder gevaldigt. Det er bestemt ikke den oprindelige farve.



Den grønne farve er blevet kedelig mat-grøn. Det er meget vel sollyset, på denne dejlige solskinsdag, der har ødelagt gengivelsen af den grønne farve.

Jeg er desuden i fuld gang med at strikke en kofte fra Kofteboken 2. Lev landlig koften. Jeg er netop i dag blevet færdig med bollen/kroppen. Jeg er startet på det ene ærme.




For merë end en måned siden strikkede jeg mig disse tøfler, der luner godt på de kolde dage.


lørdag den 21. januar 2017

Sjal

Dette sjal, Ribe, er fra Susie Haumanns bog Urban. Den er strikket i en lys grå superfine merino købt i Garnudsalg. Ribkanten er kombineret med kidsilk i en mørk grå. Det er blevet et dejlig blødt sjal.
Det skal jeg nok få brugt meget.





I disse kolde vinterdage, har jeg trukket de tykke pinde frem, og er netop startet på at strikke en tyk sweater til de kolde dage. Den kan sikkert også bruges når det bliver forår, og tid til havearbejde. Denne sweater er lidt inspireret af Skappel genseren. Det er et bånd lign garn. Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle strikke af dette garn. Men så fik jeg den ide, at kombinere båndgarnet med
en brusched alpakasilk, som passer lige i farven. Det går hurtigt på p. 9.



Jeg modtog denne Wiolastrikk bog i går med posten. Jeg havde fået nogle penge i fødselsdagsgave, og de skulle bruges på denne strikkebog. Der er mange flotte modeller, der frister. En flot bog!





mandag den 2. januar 2017

strik fra det gamle og nye år

Jeg fik strikket et par tøfler, til en kollega i fødselsdagsgave, i det gamle år, samt et par varme vanter på årets første dag. Jeg nåede bare ikke at få lagt det ind på hhv 31/12-2016 og 1/1-2017.

Vanterne var hårdt tiltrængt, da de eneste 2 par jeg havde, var godt slidte med huller diverse steder.
Disse vanter er tykke og varme. Strikket i Drops Nepal, med de farver, der nu var i restegarns kurven.


Tøflerne er ligeledes strikket i restegarn, men denne garn er en uld, jeg i sin tid købte hos Garnudsalg.
Der var lige akkurat nok.







søndag den 25. december 2016

Sjal, Moods in Norway

Jeg har lavet min version af Moods in Norway (Denmark)
Strikket i primært Drops alpaka. Garnrester fra andre strikke projekter.
Jeg har købt mønsteret på Woolspire. Mønsteret er designet af Helle Slente.
Det var sjovt at strikket dette sjal. Jeg kunne godt finde på at strikke et nyt i et andet garn. Vi får at se.







fredag den 23. december 2016

Skappel genser, Eskimo og koftestrik

Der bliver strikket igennem i mine julefridage. Det er længe siden, at jeg har nået så meget.
I dag blev denne Skappel genser, Eskimo, strikket færdig og monteret. Jeg er allerede helt vild med den. Det er min datter også. Så jeg må nok dele den med hende.




Den er strikket i garn, købt i Garnudsalg, en meleret turkis. Rigtig flot. Garnet var en tilbudsvare, Funky Chunky, en blanding mellem Babyalpaka, lammeuld og kunst fibre. Virkelig meget lækker blød.

Jeg er i disse fridage, startet på koftestrik. Det er modellen Lev landlig koften, fra Kofteboken 2. Farverne er i lyng lign farver. Det kommer til at se fint ud, synes jeg.


Så var der lige de adventsgaver, som jeg har lavet siden sommerferien og frem til de skulle afleveres til min mor og søster.

 

Begge adventsgaver rummer: vanter, filtet kræmmerhus, vaskeklud med vaskebare små renseklude og et strikket håndklæde.

lørdag den 10. december 2016

Robe

Robe, model af Susie Haumann, fra bogen Knitwear, blev færdig sidste weekend. Men kom altså først på bloggen denne weekend. Jeg har strikket den i lys grå, 2 blå-grå nuancer, koksgrå og mørk petrol. Jeg synes den er blevet ret fin.
Det tog sin tid at få den strikket. Ikke fordi den er vanskelig, slet ikke. Næh der er for lidt fritid.





Over den sidste måned har jeg ikke kunne nære mig for at købe ialt 3 strikkebøger. Først Færøsk strik. Siden op art sokker og Koftefest. Alle 3 med mange flotte modeller. Gid jeg havde mere tid. Der er så mange modeller jeg godt kunne tænke mig at strikke.






I øjeblikket er jeg i gang med 3 projekter. Det ene kræver lidt koncentration. De 2  andre er nemme. Jeg håber der kommer lidt mere gang i denne blog.