søndag den 25. december 2016

Sjal, Moods in Norway

Jeg har lavet min version af Moods in Norway (Denmark)
Strikket i primært Drops alpaka. Garnrester fra andre strikke projekter.
Jeg har købt mønsteret på Woolspire. Mønsteret er designet af Helle Slente.
Det var sjovt at strikket dette sjal. Jeg kunne godt finde på at strikke et nyt i et andet garn. Vi får at se.







fredag den 23. december 2016

Skappel genser, Eskimo og koftestrik

Der bliver strikket igennem i mine julefridage. Det er længe siden, at jeg har nået så meget.
I dag blev denne Skappel genser, Eskimo, strikket færdig og monteret. Jeg er allerede helt vild med den. Det er min datter også. Så jeg må nok dele den med hende.




Den er strikket i garn, købt i Garnudsalg, en meleret turkis. Rigtig flot. Garnet var en tilbudsvare, Funky Chunky, en blanding mellem Babyalpaka, lammeuld og kunst fibre. Virkelig meget lækker blød.

Jeg er i disse fridage, startet på koftestrik. Det er modellen Lev landlig koften, fra Kofteboken 2. Farverne er i lyng lign farver. Det kommer til at se fint ud, synes jeg.


Så var der lige de adventsgaver, som jeg har lavet siden sommerferien og frem til de skulle afleveres til min mor og søster.

 

Begge adventsgaver rummer: vanter, filtet kræmmerhus, vaskeklud med vaskebare små renseklude og et strikket håndklæde.

lørdag den 10. december 2016

Robe

Robe, model af Susie Haumann, fra bogen Knitwear, blev færdig sidste weekend. Men kom altså først på bloggen denne weekend. Jeg har strikket den i lys grå, 2 blå-grå nuancer, koksgrå og mørk petrol. Jeg synes den er blevet ret fin.
Det tog sin tid at få den strikket. Ikke fordi den er vanskelig, slet ikke. Næh der er for lidt fritid.





Over den sidste måned har jeg ikke kunne nære mig for at købe ialt 3 strikkebøger. Først Færøsk strik. Siden op art sokker og Koftefest. Alle 3 med mange flotte modeller. Gid jeg havde mere tid. Der er så mange modeller jeg godt kunne tænke mig at strikke.






I øjeblikket er jeg i gang med 3 projekter. Det ene kræver lidt koncentration. De 2  andre er nemme. Jeg håber der kommer lidt mere gang i denne blog.


søndag den 30. oktober 2016

Lidt har også ret. Robe skrider frem.

Om morgenen strikker jeg små projekter. Når huset er stille, hvilket jeg nyder.
Dette håndklæde er strikket af restgarn, som har ligget på hylden i mange år.
 

 
 
 
 
 
Farverne er hvid og en sart lys gul. Lidt svært at se på billederne.
 
 
 
Det skal bruges her i køkkenet.
 
 
 
 
Det går ikke særlig godt med min tunika. Jeg måtte hive det hele op igen, da den atter blev for stor for neden. Nu har jeg besluttet mig for at tage ind fra ærmegabet og nedefter, så må det da lykkes, at få færdiggjort den tunika. Forhåbentlig med et god resultat. Jeg tager tunikaen af pindene tit. Sidder der med ca 300masker, som jeg så må tage på pinden, når jeg er sikker på, at det ser rigtigt ud.
Det er surt arbejde.
 
Til gengæld skrider Robe fint frem. Her med de farver, som jeg har valgt.
 

 


søndag den 16. oktober 2016

En ommer, og Robe som trøst.

Til min store fortvivlelse har jeg lavet en eller anden graverende fejl i udtagningen på den lidt v-formet sweater jeg er ved at færdiggøre. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men idet den er v-formet på både for- og bagstykke, så ville der jo være mange masker på rundpinden. Men det viste sig så at jeg har en sweater i størrelse meget stor, fra ærmegabet og nedefter.
Jeg kan simpelt hen ikke gennemskue, hvad jeg har lavet galt, idet jeg har fulgt og- og udtagninger slavisk. Talt og sat streger, talt og sat streger.
Faktum er at den er alt for stor, og jeg bliver nødt til at trævle det store arbejde op, til ærmegabet.
Øv øv.


Forneden skal den rigtig måle, altså fra hjørne til hjørne, 66cm. Min måler 88cm!!!

I min fortvivlelse måtte jeg starte på en ny model, da jeg ikke kunne bære, at jeg skal trævle det store arbejde op.

Jeg er derfor gået i gang med en cardigan, Robe, af Susie Haumann fra bogen Knitwear.
Robe strikkes i farver, som mit rimelige garnlager byder på. Tror på den nok skal blive flot.
Her en lille forsmag.



Jeg har lavet alle adventsgaver færdige til min mor, og min søster. Det er der også gået noget tid med.
Kan jo først afsløre, hvad jeg har lavet, når december går på hæld.

søndag den 18. september 2016

Løs cardigan i falsk patent

Denne cardigan er strikket efter et Sandnes mønster, som var i Hendes Verden nr 1/2016.
Jeg har strikket den i et garn, der er af mohair og uld. Jeg har kommet til at smide beskrivelsen af garnet ud. Jeg købte dette garn på cone i Garnudsalg for nogle år siden. Farven er bordeau, med lidt røde og blå tråde. Det kan desværre ikke ses på billederne. Her fremstår den mere blålig.
Mønsteret er falsk patent. 
Den er nem at strikke, men garnet fnulrer meget. Jeg håber det svinder efter en vask.




søndag den 21. august 2016

Grøn sommerbluse

På denne dejlige solrige søndag, lykkedes det mig at få lavet denne sommerbluse færdig. Den har været 2,5 måneder undervejs. Den var en tur med på ferie til Rhodos, siden i sommerhus, men det var ikke meget jeg fik strikket. Afslapning, sygdom og andre småting, har medført, at jeg ikke har haft ret meget overskud.
Nu er jeg glad for, at denne grønne sommerbluse forlader min strikkekurv.



Det er en DROPS model, fra blad nr.155, model nr. 20. Strikket i 50% bomuld og 50% acryl. Garnet er købt for mange år siden.



Jeg synes ikke, at jeg er ret heldig, når strikkeprojektet hænger på bøjlen. Det trækker altid skævt.





Får at få lidt succes, samt at der ikke skal gå SÅ langt mellem de færdige strikkeprojekter, er det næste der er på pindene, på p. 6. Så kan det da kun gå lidt hurtigere.

onsdag den 29. juni 2016

Sommertop

En sommertop skal der til.
Jeg har selv keeret modellen. Dog brugt en anden strikkeopskrift som grundopskrift, men hulmønstret ,og placering af mønster, har jeg selv fundet på. Garnet er noget jeg har haft liggende i flere år. Det er en blanding af hør, bomuld og en lille bitte smule acryl. Den er dejlig blød og behagelig at have på.



 
Jeg prøvede at fotografere på forskellige måder. Intet så godt ud. Jeg må have anskaffet mig en gine!
Dette blev det bedste resultat. ;-)

 
 
 

søndag den 5. juni 2016

Poncho fra Tante Grøn

Så blev ponchoen endelig færdig. Design af Tante Grøn, strikket i Bøllefrø, et lækkert blødt garn. Der var desværre ikke helt nok garn, så jeg måtte inprovisere til sidst.
Lidt for varm til disse dage, men den skal nok komme i brug. På en kølig sommeraften, kunne den være dejlig at have på.

Vejledningen vedr. kanterne synes jeg ikke var særlig forståelig. Jeg måtte om og læse, om halskanten før jeg forstod, hvordan kanterne skulle strikkes. Ellers var den nu nem at strikke.

 
 
Ponchoen har et lille ærme, som gør, at man har en god bevægelighed, når man har ponchen på.

lørdag den 4. juni 2016

Lidt små ting

Jeg får desværre ikke lavet så meget håndarbejdé for tiden. Haven skal ordnes og jeg er begyndt at spille tennis, hvilket fuldstændig har grebet mig.

Lidt er der lavet. Mit hæklede tæppe, går det også træg med. Jeg er ved ledetråd 4, mangler kun at lave 2 firkanter færdige. Men Drops har sendt lede tråd 10 ud. Så jeg er i den grad bagud! ;-)




Jeg har strikket et lille håndklæde færdigt i sommervarmen. Det skal hænge i sommerhuset.

Håber på et indlæg i morgen med noget, der er lidt større.



Håndklædet passer perfekt til havegrisens hånd. :-)

lørdag den 14. maj 2016

Strømper

Strømper til min svoger, strikket i størrelse meget stor :-)
Str 46/47 på små pinde 2,5. Dog går det hurtigt da de kan strikkes uden jeg behøver at kikke på strikketøjet særlig tit.
For år tilbage strikkede jeg mange strømper til min svoger. Ved at han er ret glad for de hjemmestrikkede!

 
På det nedre billede ser farverne mere ud, som de i virkeligheden er.
 
 
 
På Drops hjemmeside er der i øjeblikket en Meadow mystery. Det er et hæklet tæppe, hvor man hver uge får en ledetråd. Tæppet er indtil videre betående af forskellige blomster.
Der er ialt 18 ledetråde, hvor der udgives en ledetråd ca 1 gange om ugen.
Jeg er kommet lidt sent ind, i denne lidt sjove udfordring. Jeg er lige i dag nået til ledetråd 2. Man skal hækle 5 ens, men jeg har valgt foreløbig 6 stk af hver, da jeg gerne vil have tæppet lidt større end de mål der er opgivet. Jeg har valgt en rosa, vaniliegul og blå nuancer, så tæppet passer til sommerhuset.

søndag den 1. maj 2016

Sjap på en forårsdag

På denne dejlige forårsdag blev sjap monteret færdig. Lidt for varm til en dag som i dag. Men foråret har jo drillet, så det kan være den alligevel kommer til sin ret, i dette forår.
Designet er Annette Danielsen, fra bogen Vinterdage.
Jeg har strikket den i ren uld, købt for længe siden hos Garnudsalg.
To gange måtte jeg trævle det hele op og starte forfra. Først drillede mønsteret. Og så fik jeg ikke læst opskriften ordentligt, så jeg havde lavet mønster på hele ryg og forstykke. Det hjalp lidt på hastigheden, hvormed den blev strikket, at siderne er i ribstrik.



søndag den 17. april 2016

Kastanie, model af Annette Danielsen

Kastanie af Annette Danielsen, er strikke i en blå-turkis farve. Garnet fra fra Garnudsalg, hedder åben hav.
Det tog lidt tid inden jeg fik helt fat i mønstret, men da først den sad der, så gik det nemt og hurtigt.
Modellen har et lidt taljeret præg, hvilket jeg vældig godt kan lide.
Jeg kan vældig godt lide modellen!
Jeg ville have taget foto udenfor, så der kunne komme flotte forårsblomster med som baggrund, men det blæster voldsomt i dag, og er køligt, så det blev indendørs billeder.

Jeg er i gang med en anden model af Anntte Danielsen, fra bogen Vinterdage.


Farven rammer bedst på dette øvre billede. De næstkommende billeder er farven mere lys, end den i virkeligheden er.




mandag den 28. marts 2016

Tørklæde a' la Isager

Dette tørklæde er en kommende gave til min mor. Mønstret er inspireret fra Helga Isagers model, Shetland rør, fra bogen Amimono The map collection.
Garnet er fra min kusines butik Spindelvæven. Da det er min mor, der har købt det, husker jeg ikke helt garnets sammensætning. Ihvertfald er det utrolig blødt og lækkert.
Strikket på p. 5.
Min mor skal have det til sin fødselsdag om 2 uger.



søndag den 27. marts 2016

Cardigan fra Lillestrik

Så lykkedes det at få denne cardigan færdig. Blev forsinket pga 3 dages sygdom med feber, forkølelse og ondt i hele kroppen. Der røg lige 2 dage af Påsken med sygdom.
Til gengæld var jeg rask igår, og kunne dermed nyde det herlige solskinsvejr.

Denne cardigan er med indsnit, hvilket jeg vældig godt kan lide. De markante farver til kanterne, synes jeg ser rigtig godt ud. Jeg har valgt blå knapper. Synes det ser godt ud til den brændte orange kant.
Jeg har strikket den 1 cm længere end modellen. Ellers er opstriften fulgt slavisk.